Maria Lykke Mynte
Passer godt på dine kæledyr på Østerbro
København
Om Maria Lykke Mynte
I'll be happy to take good care of your pet, if you live in Østerbro up to 1km from Tåsingegade on Østerbro.
Jeg passer med glæde kæledyr på Østerbro op til 1 km. fra Tåsingegade på ydre Østerbro.
Hej. Jeg ved, at det kan være svært, frustrerende og ikke mindst dyrt at finde pålidelig og stabil pasning, derfor vil jeg gerne hjælpe dig. At lukke en fremmed ind I sit hjem og overlade sine elskede dyr I andres varetægt er en kæmpe tillidserklæring. Jeg kan love at jeg vil passe dine dyr som var det mine egne.
Jeg er 46 år og til hverdag arbejder som specialpædagog i en børnehave. Jeg har altid været vild med dyr - især katte. Er vokset op med hund, kat, høns og kaniner og jeg har passet noget så eksotisk som et afrikansk pindsvin 😁
Jeg bor på ydre Østerbro med min mand og bonussøn. Jeg er inkarneret ikke-ryger, tilbringer lidt for megen tid på de sociale medier og elsker at rejse. Jeg har haft 2 katte de sidste 15år, men måtte desværre sige farvel til dem begge inden for det sidste år pga. sygdom 😥
Nu har jeg en ny killing, Trylle, som er verdens sødeste sibiriske skovkat ❤️
Jeg bevæger mig dagligt i området Tåsingegade/Borgervænget og kan tilbyde den bedste service, hvis du også bor i dette område.
Jeg bruger maksimalt 15 minutter på transport (cykel) / max 1 km fra Poul Henningsens Plads Metrostation. Det sikrer, at jeg kan tilbyde den bedst mulige service og samtidig få min hverdag til at hænge sammen.
På et hjemmebesøg bruger jeg ml. 20 og 90 minutter. På en hundeluftning bruger jeg imellem 20 og 120 minutter afhængig af hundens behov og tidspunkt på dagen der skal luftes.
Første møde "meet'n'greet" er selvfølgelig gratis. Hvis der er behov for flere møder for at jeg kan lære jeres dyr at kende inden pasning eller, hvis jeg skal hente nøglen en anden dag, så tæller det som pasning. I er altid velkomne til selv at komme forbi Tåsingegade 26 med nøglen.
Jeg håber vi ses! 😊