Om Trine
Dyreelsker med hjertet på det rette sted.
Jeg har et brændende ønske om, at adoptere en hund eller flere, men da det ikke lige passer ind i min nærmeste fremtid vil jeg med glæde agere som reserve mor for dit firbenet familiemedlem.
Jeg er selv opvokset med en fransk bulldog, en pomeranian og en almindelig huskat. Derudover har jeg haft diverse gnavere og undulater som kæledyr og har derfor siden jeg var lille haft et godt indblik i det ansvar der medfølger, at have et kæledyr. Min veninde har to chihuahua som jeg tit passer og som jeg betragter som min nevø og niece.
Min kæreste og jeg er for nyligt flyttet i en 70 kvm ejerlejlighed i Taastrup som vi stadig er igang med at renovere -hvilket kan ses på billederne af lejligheden. Vi vil naturligvis pause renoveringen når vi får gæster på besøg, så det ikke vil være til gene. Vi bor tæt på en masse grønne områder så det er et oplagt ferie sted med mulighed for lange ture. 🌿
Vi arbejder begge fuldtid, men tit på tværs af hinanden så din guldklump vil ikke være alene hjemme lang tid af gangen.
Det vigtigste for os er, at du og din bedste ven føler jer trygge ved situationen og vi er derfor åbne for at mødes inden en eventuel pasning for at sikre, at alle kan have ro i maven.
Hold dig endelig ikke tilbage fra at tage kontakt så vi kan lære hinanden bedre at kende.