Jeg er helt vild med hunde og katte og savner at få lov til at være omsorgsfuld for dem. Det omsorgsfulde vil komme til udtryk ved, at jeg giver dem kærlighed i form af rigeligt med tid til nusseri og ros. Aktivere dem på deres præmisser, så de føler sig godt tilpas. Sørger for de får det de skal have af foder og vand og evt. medicin.
Gennem mit lange liv har jeg passet flere på privat basis og har altid gået op i at gøre det på dyrets præmisser.
Nu kan jeg tænke mig at hjælpe kæledyrsejere, som har brug for en omsorgsfuld, rolig og samvittighedsfuld kæledyrspasser. Jeg vil følge jeres anvisninger om, hvordan dyrets hverdag plejer at være, for at dyret vil føle sig "hjemme".
Foretrækker dyrene er vaccineret, så smitte ikke bringes videre.
Jeg bor i kolonihave på Amager, Kongelundsvej i sommerhalvåret. Der er en dejlig have på 400 m2. Jeg har også fritløbsområde og hundeskoven i Ørestaden og hele Vest Amager inden for gåafstand.
Fuld refusion hvis annulleret før kl. 12 én dag før bookingstart, herefter 50%.
Der gives ingen refusion, hvis aflysningen gennemføres på eller efter bookingens startdato.
Bemærk: Alle klokkeslæt er baseret på dyrepasserens tidszone.
Vi fik vores hund passet i fem dage. Vi var meget trygge ved at aflevere hunden til Bettina. Bettina var meget omhyggelig og satte sig grundigt ind i hvilken hund hun skulle passe.
Vi fik løbende små videoer og søde opdateringer.
De varmeste anbefalinger herfra. Vi kommer helt sikkert til at bruge Bettina igen næste gang.
Jeg kan varmt anbefale Bettina. Da vi besøgte hende inden pasningen, var hun nysgerrig på hvem Tao var som hund og som race. Hun stillede spørgsmål og ville gerne høre om Taos hverdag og gik op i detaljer omkring ham. Bettina har gået lange ture i naturen, som hun har sendt fine fotos af og søde beskeder om hvordan det gik generelt. Da vi hentede Tao var han ligeså rolig, som Bettina også er som person. 5 stjerner til Bettina og et stort tak.