Camilla
Jeg er hundepasser i Horsens Midtby
Horsens
Om Camilla
Er du på udkig efter en kærlig og erfaren hundepasser (eller kattepasser)? Jeg tilbyder gåture og/eller hundepasning i min rummelige lejlighed på 106 kvm (lejligheden ligger i stue etagen), beliggende i hjertet af byen med adgang til en hyggelig baggård og tæt på grønne parker.
Jeg er en 30-årig kvinde, der elsker hunde og lange gåture, men som desværre ikke kan have en hund permanent lige nu. Derfor tilbyder jeg denne løsning, hvor din hund kan få masser af kærlighed og opmærksomhed.
Med flere års erfaring i hundepasning og daglige gåture med naboens hunde, samt et år i USA hvor jeg boede med hunde, er jeg godt rustet til at tage mig af din firbenede ven. Jeg arbejder fra kl. 7-16 dagligt, men har 1-2 ugentlige hjemmearbejdsdage, hvilket giver mig et fleksibelt skema og masser af tid til din hund. Din hund skal dog kunne være alene 3 dage om ugen (uden at gø hele dagen), mens jeg er på arbejde.
Jeg kan ikke garantere hundeluftning tidligere end kl 16-17-ish på hverdage, men du er velkommen til at sende en forespørgsel ift om jeg kan arbejde hjemmefra den dag.
Hos mig får din hund både gåture, nus og puttetid. Jeg bor alene og kan derfor give din hund al den opmærksomhed, den fortjener. Min lejlighed er stor nok til at tilpasse sig hundens behov, og jeg er åben for, at din hund kan sove i sengen, hvis det foretrækkes.
Med to indgange, en hovedindgang og en bagtrappe til baggården, samt kort til skønne områder som Lunden og Langelinie, er der rig mulighed for dejlige gåture og eventyr.
Kontakt mig, hvis du vil have jeg skal tilbyde din hund en tryg og kærlig pasning!
Ps. Jeg har ikke selv kæledyr af nogen art