Cirkeline Onsberg
Upcoming hundeinstruktør med positiv adfærd for øje
Mørkøv
Om Cirkeline Onsberg
Upcoming hundeinstruktør med positiv adfærd for øje.
Mit navn er Cirkeline, jeg er 26 år gammel, bor i eget hus med min kæreste, vores labrador Anthon, vores 3 kaniner Conrad, Carl og Coco, et akvarie med fisk, og snart 4 høns.
Min motivation for at passe dyr kommer nok af at jeg altid har haft dyr i hjemmet. De har altid været set som mine bedste venner, og det er især med hunde at jeg stor trives. Jeg er ramt af en lille hjerneskade efter blodpropper i hjernen (ikke noget der mærkes af andre end mig selv), og her er det dyrene der har hjulpet mig igennem en svær tid. Da jeg ikke har mulighed for at arbejde fuldtid på mit faste job som pædagog, men stadig gerne ønsker at arbejde, vil jeg gerne hjælpe andre med deres dyr, da ingen dyr fortjener at være alene.
Jeg kan fortælle at jeg selv træner med min egen hund i den lokale hundeklub, samt at jeg er træneraspirant på et hvalpehold. Jeg starter også på hundeinstruktøruddannelsen sommeren 2024.
Jeg elsker at træne hunde og ser ethvert snit til at træne. Om det er på gåturen, i hundeskoven, i spisesituationer eller når der kommer gæster, så er der altid noget der kan trænes. Jeg arbejder med positiv adfærd, altså at hunden belønnes for den adfærd jeg gerne vil have at den giver mig. Jeg går desuden op i at det skal være sjovt og at der er god kontakt mellem hund og ejer/træner. Jeg har selv diverse træningsmidler hjemme, og vil hellere end gerne hjælpe dig med at træne din egen hund.
Jeg vil selvfølgelig gerne sørge for at din hund får det bedste ophold, den gode gåtur eller en god træning hos mig, og vil sammen med dig forventningsafstemne inden pasning af din hund. Du må GERNE stille krav, for en hund er ikke bare en hund, det er et familiemedlem ❤️
Jeg glæder mig til at høre fra dig 🐾
- Cirkeline