Min hund Vito og jeg kan være behjælpelige med pasning i hverdagene og muligvis også weekender.
Jeg er en frisk fyr på 26 som lige er blevet arbejdsløs og kan derfor træde til i alle hverdage.
Sammen med mig bor Vito på knapt 5 år.
Vito er en kastreret Presa Canario på 75 kg og 80 cm til skulder. Altså en stor dreng.
Lige så farlig han kan se ud, lige så blid og rolig er han. Han elsker hunde i alle størrelser og er en rigtig gentleman under leg. Vil andre hunde lege, vil han også rigtig gerne.
Har andre hunde ikke lyst, så opsøger han dem ikke. Hvis han kan mærke han er ved at blive for vild i leg, trækker han sig selv væk og kommer igen når han er faldet til ro.
Vi elsker at være sammen og lave ting sammen. Gå lange ture i naturen og mødes med vores hundevenner er en stor del af hverdagen. Vi træner lydighed og spor på hyggeniveau.
Vito kræver ikke meget motion, men kan tåle det. Så uanset hvad din hund kræver af aktivitet, så kan vi tilpasse os.
Regel nr 1 her er, at alle hunde må være overalt, undtagen i køkkenet. De må ligge i sengen, de må ligge i sofaen, de må grave et hul i haven de kan ligge i. De må gå med i garagen når jeg finder på sjove projekter.
Haven er indhegnet, så de kan rigtig boltre sig hvor de har lyst!
Hundene vil spise hver for sig, så du skal ikke være bekymret hvis din hund har allergi eller ressourceforsvar overfor mad.
Fuld refusion hvis annulleret før kl. 12 én dag før bookingstart, herefter 50%.
Der gives ingen refusion, hvis aflysningen gennemføres på eller efter bookingens startdato.
Bemærk: Alle klokkeslæt er baseret på dyrepasserens tidszone.