Jeg er en kvinde i midt 30'erne, bor i lejlighed med min kæreste (som har haft hund hele barndommen), og har ingen børn. Jeg er hjemme for det meste, så har rigtig meget tid!
Da vi ikke må eje hund hvor vi bor, er det næstbedste at passe hund ind imellem, og gå dejlige ture i vildtskoven/engene lige udenfor hvor jeg bor.
Jeg er dyreelsker, havde cocker som helt lille, har haft diverse kæledyr som barn, hobbydyr og hest som voksen.
Jeg har tidligere passet min søsters to hunde en masse, da jeg boede i København.
Jeg har også gået tur med en sød hund (fra nabolaget) flere gange om ugen, i 7 mdr.
Jeg passer gerne din hund nogle timer/hele eftermiddagen/aftenen, men kan desværre ikke tilbyde overnatning* (se nederst). (Tidsrum morgen til 00 - andet kan aftales)
Jeg har ikke bil, så hunde skal bringes og hentes når de bliver passet.
Jeg går også gerne tur med din hund, såfremt du bor tæt nok på/offentlig transport er tilgængelig, og det samme med hjemmebesøg af hunden/kæledyr.
Jeg er ikke uddannet eller særligt erfaren indenfor hundetræning (kun heste), men jeg er lærenem, så hvis der er noget jeg særligt skal træne med din hund, kan du blot vise mig hvad du ønsker, jeg skal gøre og hvordan. :)
Jeg kan det basiske samt aktivering af hunden.
Madpakke til hunden og godbidder skal medbringes, hvis den skal spise mens jeg passer. Jeg har skåle til vand og mad. Legetøj skal ligeledes også medbringes.
*Hvis man vil have hund passet flere dage, kan vi tale om det. Jeg skal først ansøge om det til boligkontoret. Andre dyr må jeg godt passe i længere tid. Så skriv bare en besked, så finder vi ud af det. :)
Fuld refusion hvis annulleret før kl. 12 én dag før bookingstart, herefter 50%.
Der gives ingen refusion, hvis aflysningen gennemføres på eller efter bookingens startdato.
Bemærk: Alle klokkeslæt er baseret på dyrepasserens tidszone.