Ann Cecilie
Kattepasser i kattens eget hjem
Birkerød
Om Ann Cecilie
Jeg hedder Ann og tilbyder gerne pasning af katte og andre smådyr hjemme hvor de er trygge i eget hjem, mens ejer er på ferie eller bare har brug for hjælp i et par dage.
Jeg har selv tre katte, to norske skovkatte og en huskat, alle med krævende pelspleje, så hvis din kat er tilvænnet kammen, kan jeg også det.
Min motivation for at hjælpe med kattepasning skyldes, at mange katte har stressfyldte oplevelser i pensioner og jeg har altid foretrukket at mine egne blev passet hjemme, når jeg selv var forhindret. Det er skønt at komme hjem til et kæledyr der bare fortsætter sin hverdag og ikke er påvirket af andre katte, hunde og fremmede omgivelser. Det er også skønt at man sparer køreturen til og fra pension.
Mine katte er vaccineret og i forebyggende behandling for lopper og flåter, så jeg tager ikke noget skidt med ind i dit hjem og ønsker naturligvis ikke at tage noget med fra dig heller😉
I udgangspunktet er jeg ikke så glad for at have ansvaret for fritløbende katte i trafikken, men lad os tale om det, så det passer til jeres behov. Det kan være stressende at være inde i nogle dage hvis man er vant til at komme ud.
Jeg er derudover nystartet opdrætter af Norsk Skovkat og har i den forbindelse taget diplomopdrætteruddannelsen ved Felis Danica som anerkendes af Fødevarestyrelsen som kattepassercertifikat jf kattebekendtgørelsen.
Stort kattehjerte med stor viden og erfaring i kattes trivsel, foder og pleje :)