Skal din hund passes? Dette bør du diskutere med din hundepasser forinden

Author picture Pawshake  - opdateret: 13/02/2016

I et tidligere blogindlæg, skrev vi om det ansvar der følger med jobbet som kæledyrspasser og hvor vigtigt det er, at både dyrepasser og dyreejer forbereder sig godt. Derfor er det nødvendigt at spørge de rette spørgsmål under jeres Møde & Hils. Men hvad bør i egentlig tale om? Så mange ting som muligt ... Spørg løs!

Din hunds adfærd. Fortæl hundepasseren om din hunds karakteristik og personlighed - detaljeret og ærligt! Er han en glad vovse? Aktiv? Hvilket legetøj kan han godt lide? Hvordan opfører han sig omkring børn, andre hunde eller katte? Er han velopdragen på gåturen eller trækker han i snoren? Er han uafhængig eller lidt reserveret? Kan han lide at køre i bil? I hvilke situationer gør han? Kan han lide at nusse og hvor meget? Tigger han ved bordet? Tygger han nogle gange ting i stykker? Hvad end der er relevant ... Hundepasseren vil gerne vide så meget som muligt om din hund!


Hvordan ser en normal dag ud for din hund? Fortæl hundepasseren præcis hvordan din hunds daglige rutine ser ud. Hvor ofte går i tur, hvor og hvilken tid? Oplys hvornår din hund normalt bliver fodret og hvad han får af mad, hvor og på hvilket tidspunkt. Om han får medicin eller har helbredsproblemer. Fortæl hvornår han normalt sover eller er aktiv, hvad hans favorit sted er i hjemmet, hvor han sover om natten og om han kan være alene hjemme og i hvor lang tid. Det er vigtigt, at holde sig til hundens rutiner så vidt muligt, så del alt denne information med hundepasseren.

Hvordan ser en normal dag ud for hundepasseren? Spørg hundepasseren om hendes planer under pasnings perioden. Har hun nogle aktiviteter planlagt i løbet af dagen, og hvordan passer din hund ind i billedet? Vil hunden blive nødt til at være alene i hundepasserens hjem og hvordan har du det med det? Selv hvis du har en "nem" hund, kan et ophold i et fremmed hjem være stressende for ham. Sørg for, at hunden får nok opmærksomhed under opholdet. Spørg om du må se hele huset, så du kan få en fornemmelse af miljøet som din hund skal bo i. Hvor får han lov til at være og kan han selv vælge et sted for ham selv? Spørg så mange spørgsmål som du har lyst til: det vil trods alt være et midlertidigt hjem for din elskede firbenede ven!



Diskuter reglerne: Fortæl passeren hvilke signaler din hund kender og lad hende øve sig med din hund. De vil blive mere familiære med hinanden på denne måde. Roses din hund bedst med en godbid eller et klap? Tal om din hunds regler og grænser som han kender hjemmefra og ligeledes om hundepasserens egne regler. Måske er din hund tilladt på sofaen hjemme hos dig, men ikke hos passeren. Hunde kan sagtens håndtere forskellige regler forskellige steder, men de har brug for noget tid til at lære de nye regler. Straf dem aldrig hvis de ikke forstår det med det samme. De gør det ikke for at irritere dig! Blot fortæl eller vis, hvad der er forventet af dem istedet for!

Gåture: hvad skal man passe på: Er hunden vant til at gå løs? Selv hunde der lystrer godt til deres ejer, kan opføre sig anderledes når de er ude med andre. En ansvarlig dyrepasser prioriterer hundes sikkerhed og lader den kun gå løs i et sikkert eller indhegnet område. Fortæl hundepasseren om din hunds opførsel når han er udenfor, hvad han godt kan lide og hvad han er bange for. Som hundepasser, planlægger du at tage hunden med i bil når i skal til skoven? Sørg for hundens sikkerhed i bilen, enten ved at bruge en transportboks (hvis ejeren har en og efterlader den til jer) eller sele. Dette er ikke kun mere sikkert i løbet af køreturen, det forhindrer ligeledes hunden i at hoppe ud ligeså snart du åbner døren.

Hundepasserens oplevelse: Spørg passeren om hendes erfaring med hunde. Hvor mange års erfaring har hun? Har hun erfaring med store hunde, små hunde, forskellige racer? Tager hun sig ofte af andre kæledyr? Hvor godt kender hun til hundes kropssprog? Hvad ville hun gøre hvis din hund blev stresset eller bange? Spørg løs - jo mere du ved om hundepasserens viden - jo bedre.

Forvent det uventede: Enhver hund kan vise uventet adfærd når de er sat i uvante situationer. Han kan foreksempel udvise angst eller stress, seperationsangst, han kan klynke, opføre sig anderledes overfor børn og hunde og endda prøve at løbe væk. Vær opmærksom på, at dette er en mulighed, så spørg hundepasseren hvordan hun ville håndtere situationen og fortæl hende hvad du forventer. Hvis du gerne vil vide mere om, hvordan din hund vil opføre sig når du er væk, så planlæg en prøve-overnatning!

Hvordan holder i kontakten? Diskuter de praktiske detaljer såsom aflevering og udlevering af din dyrelæges kontaktdetaljer og hundes pas. Sørg for, at din hund er mikrochippet og registreret, så i er forberedte i tilfælde af en nødsituation.  Diskuter hvordan du kunne tænke dig at blive holdt informeret og opdateret. Hundepasseren kan foreksempel dele beskeder og billeder hver dag via Pawshake hjemmsiden eller app'en.



Sidst, men ikke mindst: lyt til din mavefornemmelse: Det handler i sidste ende om, at du er tilfreds med hundepasseren og du føler, at du kan have fuld tillid til, at din hund har det godt hos hende. Som hundepasser, er det vigtigt at etablere et godt forhold med ejeren. Vær nysgerrige og åbne med hinanden. Synes du, at det hele lyder ret spændende? Du møder jo trods alt nogen for første gang. For at gøre tingene lidt nemmere, kan du skrive dine spørgsmål ned. Eller printe denne artikel og tag den med til dit næste Møde & Hils.

Hvad kan du godt lide at tale om under et Møde & Hils? Del dine oplevelser med os på vores Facebook side!